... god til friluftsliv, overnatning og fest!

På Mølkærlejren er der gode muligheder for aktiviteter som boldspil, pionerarbejde, teltslagning og andre udendørs aktiviteter.

Tæt på bygningerne er der indrettet en bålplads i en 34 kvm bålhytte, som giver gode muligheder for bålaktiviteter året rundt. 

Området rundt om huset er dækket med ral og på dette areal kan man benytte 4 flytbare bord-bænke-sæt. Sammen med det overdækkede gangareal foran soverummene er området med ral også meget velegnet til udendørs aktiviteter.

For de mindste er der tæt ved bygningerne placeret en sandkasse.

Til lejren hører ca. 11 tdr. land, heraf 9 tdr. skov med fugtig bund.  Orienteringsløb i dette skovareal dur ikke, men videre ad Mølkærvej er der gode muligheder.

Ved lejren ligger en boldbane og nogle græsarealer velegnet til pionerarbejde og lejrliv.

Lidt nede af vejen har vi en lejrplads, hvor en mindre gruppe kan placeres i telte.

Til lejren hører også ca. 40 rafter, der kan benyttes, men ikke saves i. Bemærk her vores regler vedr. brænde og rafter.

Mølkærlejren dækkes af følgende kort fra Geodætisk Institut: 1:25000 (4cm-kort) 1215 II SØ HAMMEL og 

1:50000 (2cm-kort) 1215 II - Der er opsat et 4cm-kort på lejren